Hvorfor vælge Dykkerklubben Lynetten
- Vores Kontingent er 1250 kr. om året (2 gange 625) inklusive medlemskab af DSF. Med medlemskabet af DSF følger magasinet sportsdykkeren, Dansk Sportsdykkerforbunds forsikring m.m.
- Klubben har kompressor, og almindelig luftfyldning koster ikke noget. Derudover har vi mulighed for at blande forskellige gasser til indkøbspris
- Vi har våddragter og alt udstyr til rådighed for medlemmerne uden ekstra beregning.
- Vi er en god bred samling af alle typer dykkere og de fleste aldre med et hav af forskellige certifikater. Vi dykker hele året. Hvis du ikke har en tørdragt, så er det dog en noget kold fornøjelse om vinteren.
- I vintersæsonen fyraftensdykker vi hver mandag, og så er vi i svømmehallen om onsdagen.
- Om sommeren fyraftensdykker vi om onsdagen.
- Efter fyraftensdykket spiser vi sammen (grillmad på den ene eller den anden måde) og fortæller en enkelt løgnehistorie medens kaffen glider ned.
- En del weekender sætter vi nogle ture op, så vi kommer lidt længere væk. Men ellers foregår fyraftensdykkene lige i nærheden.
- Hvis du vil videreuddannes i forskellige specialer, så har vi instruktører, som kan være behjælpelige.
- Du er meget velkommen til at komme forbi på en onsdag for at hilse på og se os lidt an. Det er en fordel, hvis du kontakter os inden, så vi er sikre på, at vi ikke har ændret planer den pågældende dag.
Bliv medlem
Hvis du gerne vil meldes ind I klubben eller har nogle specifikke spørgsmål, kan du gå til vores Kontakt formular og stille spørgsmålet der.
Du kan også skrive til os på en email info@lyndyk.dk.
Kontingent
Vi har kun et kontingent, som er 1250 kr. om året (2 gange 625) inklusive medlemskab af DSF.
Med medlemskabet af DSF følger magasinet sportsdykkeren, Dansk Sportsdykkerforbunds forsikring mm.
Uddannelse
Vi har desværre ikke mulighed for at uddanne nye dykkere i 2017, men vi kan stadig væk videreuddanne de erfarne dykkere til de specialer de ønsker.
Vores instruktører har de sidste 5 år trukket så store læs, at de i 2017 har valgt at tage en slapper, og så håber vi at de kommer tilbage igen med fornyede kræfter i 2018 🙂
Udstyr
Klubben har adskillige komplette udstyrssæt som medlemmer kan låne uden at skulle betale ekstra.
Dykkere under uddannelse har dog fortrinsret til udstyret, men når der ikke er uddannelse eller der er frie sæt, så kan der lånes udstyr efter først til mølle princippet.
Der kan ikke reserveres.
Luft, Nitrox og Trimix
Vi har 2 faste kompressorer samt en rejsekompressor. Der er en luftbank og så har vi continuos blending anlæg, som kan blande både Nitrox og Trimix.
Vi har også en booster, så vi kan fylde ren ilt op til dem som har behovet.
Turplan
Vores turudvalg arbejder hårdt på, at vi kommer ud og dykke mindst een aften om ugen og derudover også gerne en dagstur i weekenden.
Efter fyraftensdykket spiser vi sammen i klubben og hygger os med en god historie om de ture, vi har været på eller gerne vil afsted på.
Klik for at se vores nyeste turplan